Nyere tid
Efter Fujimoris fald overtog Valentin Paniagua præsidentembede midlertidigt indtil der blev afholdt nyvalg i 2001. Alejandro Toledo vandt valget og kunne indtage præsidentpaladset på nationaldagen, d. 28. juli 2001.
Toledos præsidentperiode var været præget af stor utilfredshed i befolkningen. Toledo blev valgt på en del løfter, som han ikke kunne indfri, ligesom hans politik med at sælge statsejede virksomheder til udenlandske firmaer skabte stor utilfredshed og uro. Toledos moralske standarder blev også af og til udstillet.
Men var Toledo udskældt og upopulær i den peruanske befolkning, så opnåede han en vis international anerkendelse, ikke mindst for sin økonomiske politik. Det medført bl.a. stor ros fra direktøren af Verdensbanken og en handelsaftale med USA.
Ved valget i 2006 vandt tidligere præsident Alan Garcia i anden valgrunde over den populistisk nationalistisk Ollanta Humala, en pensioneret major fra hæren, med gode forbindelser til den eksentriske Hugo Chavez i Venezuela.
Garcia havde forladt den katastrofale politik fra 80'erne og var slået ind på den neoliberale linje, som prægede regionen i nullerne.
Garcia blev i 2011 afløst af Ollanta Humala, der knebent slog Alberto Fujimoris datter, Keiko, i anden valgrunde. Mange frygtede, at man med Humala ville diktaturlignende tilstande og en stagnerende økonomi.
Men sådan er det ikke gået. De seneste år har Peru oplevet en stor økonomisk vækst, bl.a. takket være store investeringer fra Kina i mineindustrien.
I 2016 vandt Pedro Pablo Kuczynski valget og blev indsat som præsident. Også PPK, som han kaldes, var oppe i imod Keiko i 2. valgrunde. Han har fortsat den neoliberale linje rent økonomisk. Samtidig er et af hans store mål at bekæmpe den udbredte korruption i Peru. Ironisk nok blev PPK afsat pga. anklager om korruption. Han blev efterfulgt af vicepræsident Martin Vizcarra, men han blev også afsat, da han røg ind i en større skandale under Corona-pandemien og derudover også blev anklaget for korruption. Derefter var der to overgangspræsidenter, den først sad kun seks dage, indtil et nyt, ordinært valg blev afholdt i 2021.
Ved valget i 2021 blev den venstreorienterede provinslærer, Pedro Castillo meget overraskende valgt til præsident. Keiko Fujimori havde troet, at sejren ville blive hendes denne gang, men hun måtte igen se sig slået.
Pedro Castillo blev mødt med stor modstand af det politiske establishment, og det endte med at han de facto forsøgte et statskup. Derfor blev han afsat og fængslet. Han blev efterfulgt af vicepræsident Dina Boluarte. Hun har ikke stor opbakning i befolkningen, men holder sig dog stædigt på taburetten indtil videre.
Det er både tragisk og utroligt, at hvis vi fraregner de overgangsfigurer, der kun har siddet kort tid, så er alle præsidenter siden 1985 enten fængslede, har udstået fængselsdomme eller er under anklage for korruption. Dette gælder dog ikke Alan Garcia, der skød sig selv, da politiet kom for at anholde ham i forbindelsen med en korruptionssag imod ham.
Fujimori har sad en del år af de 25 år han blev idømt, før han blev løsladt pga. alder og helbred. Han døde af kræft i september 2024. Toledo er under anklage og sagen mod ham er i gang. Ollanta Humala har også siddet inde for korruption, PPK er under anklage, ligesom Martin Vizcarra. Og Pedro Castillo er naturligvis fængslet mens sagen imod ham pga. statskuppet kører. Der venter ham mange år bag tremmer.
Samtidig politikerne i kongressen ikke meget bedre. Mange arbejder for egne interesser, og flere har sager imod sig pga. korruption og andre lovovertrædelser.
Sådanne politiske forhold fører naturligvis til stor politikerlede og modstand mod de politiske strukturer. Der er stor afstand mellem store dele af befolkningen og det politiske system og forholdet er præget af stor mistillid.
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.