top of page
Forfatters billedeRoar Steffensen

Jeg vil være din stemme her!


"Jeg vil være din stemme her." Sådan sagde José Luis til mig, da vi skiltes efter gudstjenesten i Mollendo ved Stillehavskysten en søndag i marts.

Hjælper stadig Han har tidligere hjulpet mig som kameramand og tekniker på mine undervisningsvideoer. Nu er han og familien flyttet til Mejía, og han er aktiv i menighederne i både Mejía og Mollendo. Men at han ikke har mulighed for at optage mine videoer, betyder ikke, at han holder op med at hjælpe.

Stemme på video

For at han vil være min stemme kan - og skal - forstås på to måder. For det første, har han eftersynkroniseret en af mine undervisningsserier til det gamle inkasprog, quechua, så det bogstaveligt talt er med hans stemme, der lyder, når jeg underviser på videoen. Og han fortalte, han havde tid og lyst til at gå igang med at eftersynkronisere et af de andre materialer også. Fortaler for undervisning Desuden har han sørget for, at menighederne bruger videoerne som studiemateriale. Det fandt jeg bl.a. ud af, da en af kvinderne i Mollendo, som jeg ikke kendte fra tidligere, genkendte mig fra videoen. Hun fortalte, at hun var meget glad for videoundervisningen, og sagde at jeg endelig måtte lave noget mere.

Brug for opmuntring

Vi har alle brug for at blive mødt med kærlighed og opmuntring. Derfor ser jeg det også som en vigtig opgave at opmuntre de menigheder, jeg besøger. Undervisning og forkyndelse er vigtigt, men det er samtaler og tilstedeværelse i den grad også. Alene et besøg kan være en stor opmuntring for menighederne.

Men går altså også den anden vej. For menighederne og brødrene opmuntrer mig meget, når jeg kommer på besøg, og de modtager mig med kærlighed og glæde.

Medarbejdere på hinandens glæde Det gælder ikke mindst i menigheden i Mejía. Her har jeg været flere gange og ud over José Luis kender flere af de andre medlemmer. Og jeg må bare sige, at selv om det er mig, der kommer og forkynder og underviser, så tager jeg også opbygget derfra pga. det gode fællesskab og den varme modtagelse.

Jeg var taknemmelighed over, at vi kan opmuntre hinanden og være medarbejdere på hinandens tro og frelsesglæde - og over at have en stemme i de to menigheder!

- Roar


Seneste indlæg
Blog-arkiv