En larmende afsked
Det er nat i det sydlige Peru. Min gode ven og kollega ligger og sover på første sal i sit hjem. Pludseligt bliver natteroen afbrudt af larm og støj. Min ven vågner ved lyden af skabe, der smækkes og skuffer, der åbnes og lukkes. Der er ingen i køkkenet, men han får en fornemmelse af, hvad der er på færde.
Næste morgen får han besked om, at et familiemedlem er afgået ved døden. Den besked kom ikke helt uventet efter nattens tummel og larm, for mange i Peru har en overbevisning om, at det netop er sådan, de døde kommer og tager afsked. Det oplevede min ven også, selv om han har været kristen i mange år og har et kristent verdensbillede.

Magisk realisme
Den magiske realisme er en litterær genre, der særligt blev udbredt i Latinamerika i 1900-tallet af forfattere som Gabriel Garcia Márquez, Jorge Luis Borges, Isabel Allende mfl. Genren er kendetegnet ved, at fortællingerne foregår i en helt realistisk og genkendelig verden, som samtidig gennemtrænges af det magiske, mytiske og mystiske. Handlingen i fortællingerne kan uden videre krydse grænsen mellem det realistiske og det magiske, uden at der sættes spørgsmålstegn ved det eller reflekteres videre over det.

En del af verdensbilledet
Jeg nævner den magiske realisme, fordi denne genre på flere måder reflekterer det verdensbillede, der findes i Latinamerika. Sydamerikanere går naturligvis ikke hele tiden ind og ud af virkeligheden, men generelt set fylder rationalismen ikke det samme hos sydamerikanere som hos os her i Vesten.
Når jeg taler med peruanere, hører jeg derfor også mange historier, som man med en vestlig, rationel tilgang til virkeligheden, er fristet til at affeje som fantasi eller løgn. Men det ville være en stor fejl at gøre det. Både fordi jeg aldrig ville lære mine venner og deres verdensbillede rigtigt at kende, hvis jeg på forhånd møder dem med skepsis og mistro. Og fordi det vil det fratage mig muligheden for at se og erkende verden på en anden måde, end den jeg selv er vokset op med.

De dødes nærvær
Min oplevelse både gennem mødet med latinamerikanere og gennem litteraturen er, at de generelt er mere åbne overfor, at der eksisterer noget i denne verden, vi ikke kan forklare rationelt. Det gælder både helt generelt og også i forhold til det åndelige. Man har et langt tættere forhold til døden her, end jeg er vant til fra Vesten. Man fester for og med de døde på Alle Dødes Dag, holder messer for dem, og har ikke så tætte skodder mellem liv og død, som vi har.

På samme måde er det ikke ualmindeligt at se fx genfærd. Mange vil kende disse fænomener fra bøger som ”Åndernes hus” og ”Hundrede års ensomhed”. Men jeg kender også mennesker i virkelighedens verden, som har haft sådanne oplevelser. Ofte handler det om, at nogen er blevet dræbt eller er døde uden at have fået en rigtig begravelse. Så kan man opleve, at den afdøde ”går igen” og skaber uro.

Evangelium i stedet for frygt
Troen på de dødes nærvær har rødder i den gamle, andinske kultur fra før spaniernes ankomst, hvor man havde tradition for at hylde forfædrene. Denne tradition er blandet sammen med den katolske tanke om de dødes ophold i skærsilden. I begge tilfælde spiller frygten en stor rolle. For i gammel tid måtte man ikke fornærme forfædrene, så kunne de komme og hævne sig. I tanken om skærsilden spiller frygten for de dødes velbefindende ind, og man ofrer gerne meget for, at de døde kan komme hurtigere igennem skærsilden. Men frygten for om man nu har gjort nok - både for ens døde og for ens eget efterliv - spiller hele tiden med.

Når vi driver luthersk kirke og mission i Peru, taler vi netop ind i denne opfattelse af verden og ind i disse erfaringer, hvor den åndelige og nogle gange dæmoniske virkelighed er meget nærværende. Derfor giver det også enorm god mening at være med til at forkynde det frigørende evangelium om, at Jesus har overvundet døden og dæmonerne, og at han fører os til det evige liv på sin regning – også de mennesker, der lever med frygt. Vi må vise hen til ham, som er stærkere end ånderne, og som af kærlighed kalder mennesker til tro med et: ”Frygt ikke”. Også i Peru frier Gud mennesker ved Ordet, dåben og troen ud af mørkets magt og flytter dem over i sin elskede søns rige i lyset.