Korsene på bakken
Vi går langsomt op ad den høje bakke, der rejser sig over byen Juliaca i det sydlige Peru. Her på den peruanske altiplano i 3.800 meters højde taber man hurtigt pusten og kan blive svimmel og skidt tilpas, hvis man har for travlt. Marina, en af mine bibelskoleelever, kommer fra en af de bydele, der ligger nedenfor bakken, så hun viser stedkendt rundt.
Vi kommer forbi en mindre høj, hvor der står flere kors. Marina fortæller, at folk kommer og knæler ved korsene og beder til dem. Det er egentlig ikke Jesus og hans død på korset, folk fokuserer på. Men man tillægger korsene en speciel kraft, der kan bringe velsignelse, fordi de står på et kraftfuldt sted, hvor der bor stærke apuer, som bjergånderne hedder.

Fest for korsene
Hvert år afholdes der en stor fest for disse kors. Den bydel, Marina bor i, har navn efter datoen for denne fest, 3. maj. Der er folk, der investerer mange penge i at sponsorere festen og sørge for, at der er rigeligt med mad og alkoholiske drikkevarer. De ser det som en måde at ofre på, og håber så at blive belønnet med ekstra velsignelse.

En præst fra den katolske kirke plejer at indvie festen. På den måde bliver festen betragtet som en kristen, katolsk fest. Sammenblandingen af katolske skikke og træk fra den gamle inka-religion er tydelig.
Bodsgang og offerbål

På toppen af bjerget står en stor hvid Kristus figur (Cristo Blanco) med armene bredt ud over byen. Det ser fromt og kristeligt ud, men også her er der tydelige spor af synkretisme, altså sammenblandingen af forskellige religioners ideer og traditioner m.v.

På vej op ad bjerget ser vi adskillige græstotter, som er knyttet sammen i knuder. Marina fortæller, at der i påskeugen er en sand folkevandring op til Cristo Blanco, og på vejen op bekender man sine synder, mens man med én hånd knytter en knude i græsset for hver af dem. Det betragtes som en bodsvandring, hvor man tager del i Kristi lidelser for at gøre sig fortjent til Guds nådige blik.

På skråningen er der en masse små askedynger, som stammer fra afbrænding af offerbål. Når man ønsker sig noget, er i problemer eller står over for noget nyt, tager mange en slags shaman med sig op på bjerget og ofrer cocablade til Moder Jord lige for fødderne af Kristus–figuren. Shamanen beder bønner over bålet og påkalder ofte både Moder Jord og Gud Fader.

Dyrkelse af Maria og helgenerne
Påkaldelse af bjergånder og Moder Jord er ikke en del af den katolske kirkes lære. Til gengæld fremmer den en meget stærk kult omkring helgener og Jomfru Maria, hvor den bibelske tro blandes med menneskelig religiøsitet. Maria og helgenerne ses ikke kun som forbilleder, men som formidlere, der kan gå i forbøn for mennesker hos Gud. Mange peruanere retter deres forventninger og tillid til en Mariafigur eller en helgen, og håber på deres velsignelse og indgriben i det daglige liv.

Kulten til Maria og helgenerne indebærer den samme tanke om, at mennesker skal ofre og gøre gerninger for at få del i Guds velsignelser og nåde, som man ser det i åndetroen. Der er fokus på, at mennesket selv skal bidrage til et godt forhold til Gud gennem bod og gerninger. Gud opfattes som fjern, og den praktiske gudsdyrkelse handler ofte mere om Marias nåde og helgenernes gode gerninger end Jesus og hans værk.

Det frigørende evangelium
Det er bl.a. på grund af denne sammenblanding af trosforestillinger, at vi involverer os i evangelisk, luthersk missionsarbejde i et katolsk land. For mange i Perukender ikke det frigørende evangelium og visheden om at være elsket og accepteret af Gud for Jesu skyld, men holdes fast i uvished og i gerningsretfærdighed. Bodsgangen op ad bjerget mod Cristo Blanco er en passende illustration på, hvordan tro opfattes som menneskers religiøse indsats for at nå op til Gud.

Vi er sendt for at forkynde evangeliet om, at Gud er kommet ned til os med nåde. Vi skal pege på løftet om syndernes forladelse for alle alene på grund af Jesu død og opstandelse udenom både åndernes magt og vores gerninger. Kun i det budskab finder vi og peruanerne frihed og fred med Gud, hvile i nåden og vished om det evige liv.