top of page
I fald og sorg
Sangen er skrevet i Mejía i Peru i 2003. David Midtgaard Christiansen komponerede en virkelig flot melodi til den, og den blev udgivet på STOEWs album "Fra mit hjerte ud" i 2010.
I fald og Sorg
I fald og sorg
Du er min borg
Du rejser faldne op
Og siger aldrig stop
Omslutter mig med nåde
Din kærlighed: en gåde
Når syndens slag
Gør viljen svag
Og fylder mig med gråd
Jeg ved dog altid råd
Hos dig jeg ta'r min tilflugt
Din fred bli'r aldrig opbrugt
Du gav dit Ord
Kom selv til jord
Du tog en synders plads
Og gav mig himmelpas
Og selv når alting ender
Er jeg i dine hænder
Roar Steffensen, november 2003
Melodi: David Midtgaard Christiansen
Udgivet på Stoews album "Fra mit hjerte ud" fra 2010.

bottom of page