Kristus er det sikre anker
En sang fra 2020/21, der er en oversættelse af en af sang af Matt Boswell og Matt Papa. På videoen giver Christian Engmark en kort intro til sangen og spiller to vers.
Kristus er det sikre anker
Kristus er det sikre anker
midt i stormens raseri.
Tvivlens vinde flænser sejlet,
truer mig med havari.
Gennem lidelser og sorger,
når min tro bli’r svag og bleg,
vil jeg holde ved mit anker,
det skal aldrig svigte mig!
Kristus er det sikre anker,
selv om uvejr hærger løs.
Når jeg kæmper og jeg fristes,
natten synes endeløs,
fastere dog står mit anker,
om jeg falder på min vej,
vil jeg holde ved mit anker,
det skal aldrig svigte mig!
Kristus er det sikre anker
i en gudløs tordenregn.
Vinder vantro over håbet?
Løft dit blik til korsets tegn.
Se på ham, der viser vejen:
Kærlighed, der ofrer sig.
Jeg vil holde ved mit anker,
det skal aldrig svigte mig!
Kristus er det sikre anker
foran dødens bølgegang,
så når prøvelserne ender,
og vort liv er slut engang,
vil vi krydse horisonten,
kursen sat mod evighed.
I hans hvile skal vi trøstes
for de storme, som vi led.
Kristus, frelsens sikre klippe
Altid trofast, altid sand
Vi vil holde fast ved ankret,
det vil altid holde stand!
Tekst og musik: Matt Boswell og Matt Papa
Oversættelse: Roar Steffensen, 2019/20
