top of page

Vi tror og stoler på

Vi tror og stoler på er en slags trosbekendelse på vers. Jesus er Guds søn, han kan udføre mirakler og frelse os, intet er umuligt for ham, heller ikke selv om det synes umuligt for vores menneskelige fornuft.
Peter Sander Andersen har komponeret melodien.


Vi tror og stoler på

 

Vi tror og stoler på,

at Jesus kunne gå

på søens vilde vand

og ud af gravens mørke,

for han er Gud og mand.

 

Vi tror, at det er sandt,

at lænkerne, som bandt

den stummes tungebånd,

blev sprængt af Jesu vælde,

og af Guds egen Ånd.

 

Vi tror, at han er Gud,

bekender livet ud,

at Jesus Kristus vandt,

så synd og Djævel tabte,

og dødens magt forsvandt.

 

Vi tror og regner med

et evigt liv i fred.

Gud giver nådens ro

til os som ofte vakler

og dog går frem i tro.




Vi tror og stoler på
bottom of page