Skyggerne i øjnene

Mere end en måned i Peru giver anledning til at møde mange gamle bekendte, tidligere kolleger i kirken og gode venner. Det er skønt! Fantastisk at blive modtaget med smil og varme gensynshilsner. Det er et stort privilegium at kunne vedligeholde venskaber og endda møde nye mennesker.

Barske vilkår

Men midt i glæden og de varme smil, møder jeg også megen sorg og skuffelse. Her i landet er konfliktniveauet højt både i familierne og i kirken og mange bærer på tunge byrder. Nogle betror sig og fortæller om deres problemer og sorger. Som kvinden, jeg kendt siden hun var helt ung, og som hele livet har måttet kæmpe for både sin egen og sin families eksistens. Da jeg mødte hende og hendes egen lille familie igen for nogle år siden, gik det tilsyneladende godt. Men nu har hun igen været udsat for vold og er blevet forladt. Men hun er måske det mest tapre menneske, jeg kender, for hun kæmper videre for sine børn. Men hvor gør det ondt at se, hvor barske vilkår hun må kæmpe med.

Konflikter Eller en ven, der fortæller om problemer og konflikter på jobbet, der tynger så meget, at han har svært ved at sove og er ved at give op. Det påvirker at høre om, hvor hårde folk kan være ved hinanden her, og om hvor svært det er, ikke at have nogen at betro sig til her i en kultur dybt præget af mistillid.

Skuffelser og sorg Hos andre ses det mest i øjnene, når de fortæller om, at det går godt, og at de fortsætter på vejen, men at der selvfølgelig er nogle problemer hist og her. Så ved man godt, at de slås med noget tungt, og man kan se skyggerne i øjnene på dem. Som hos en af de tidligere præster, der ikke længere arbejder i kirken. Han fortalte mig med engagement, at han gerne vil tjene. At han gerne vil at hans kone skal studere, så de begge kan tjene i kirken, og selvom han forsøger at lyde optimistisk mht. fremtiden, så afslører øjnene skuffelsen over, at der ikke er et sted til ham.

Være her for dem Sammenlignet med deres tunge oplevelser og erfaringer lever jeg et komfortabelt liv på første klasse. Jeg kan ikke så meget andet end lægge øre til, lægge en hånd på skulderen og bede for dem. Men en del af kaldet er også at være her for dem og lide med dem, der lider. Må de få lov at opleve Guds nærvær, trøst og hjælp midt de svære vilkår.

- Roar