top of page
  • Forfatters billedeRoar Steffensen

Velsignet ved at give


Den anden dag så jeg et lidt opstillet realityprogram om en millionær, der skulle lade som om, han var en almindelig mand, der ledte efter et velgørenhedsprojekt at være frivillig i. Til sidst skulle han afsløre sig selv og uddele penge til disse projekter.

Modtagerne blev naturligvis glade for donationerne. Men det, der gjorde størst indtryk, var næsten hvor meget giveren fik ud af at give.

Millionæren fik nemlig selv et grundlæggende nyt syn for mennesker i nød og en erfaring af, hvor velsignet det er at give, og hvor meget det nytter at hjælpe andre.

Jeg kom til at tænke på den fantastiske hjælp, vi har fået i Hedensted Valgmenighed af en anonym giver. Vedkommende vil give 30.000 kr. og opfordrer resten af menigheden til også at give rundhåndet, så vi kan få udlignet sidste års underskud hurtigst muligt.

Det synes jeg er en flot og generøs handling. Det gør man kun, når man som manden i TV har set, hvor stor velsignelse man selv har modtaget for intet. Og når man elsker sin menighed og ser, hvilken forskel den kan gøre i sit eget liv og i andres liv.

Lad os have fokus på al den kærlighed og nåde, Gud giver os. For så åbner han vores hjerter, så vi begynder at afspejle hans generøsitet og give rundhåndet. Når vi ser, hvor meget Gud velsigner os, giver han os nyt syn for, hvor vi kan hjælpe og velsigne. Og han vil hellere end gerne give os en erfaring af, hvor velsignet det er at give. Det er der ikke noget opstillet reality over. Det er den rene og skære virkelighed.

- Roar


Seneste indlæg
Blog-arkiv
Se mere
  • Facebook Basic Square
  • Insta%20logo_edited
  • Favikon Peruprojekt
  • Instagram
bottom of page